IKEA: ikke flere produkter til Trådfri gateway

IKEA har siden 2017 haft et ben inde på smart home markedet med deres Trådfri gateway og produkter. Nu har IKEA annonceret at det er slut med Trådfri. De vil i fremtiden udelukkende fokusere på deres Dirigera hub.


4. juli 2024 | Sune Kuntz

IKEA Trådfri gateway.

IKEA udgav deres Trådfri gateway og Trådfri produkter tilbage i 2017. Det betyder, at Trådfri nu har ramt 7 år – i tech-verdenen er det en imponerede alder. Trådfri gatewayen blev erstattet af Dirigera, deres nye hub, i 2022. Med Dirigera kom IKEA også med en nye app med nye funktioner.

Nu har IKEA så offentligjort, at de har lanceret det sidste produkt som er kompatibel med Trådfri gatewayen.

Via Home Smart 1 app'en har IKEA nu givet besked til dens brugere om, at Dirigera i forvejen vil erstatte Trådfri gatewayen.
Via Home Smart 1 app’en har IKEA nu givet besked til dens brugere om, at Dirigera erstatter Trådfri gatewayen.

IKEA har før lanceret produkter, som kun har været kompatibel med Dirigera. De første produkter som udelukkende var kompatibel med Dirigera og ikke Trådfri gatewayen, var kontaktsensoren Parasoll og Badring vandlækagesensor.

Funktion i app’en sladrer om IKEAs fremtidsplaner

IKEA tester i øjeblikket en strømmonitoreringsfunktion i deres nye app, med tanke om at lancere et nyt strømmonitorerings smart plug kaldet Inspelning, til oktober. Det var tydeligt at det nye smart plug havde funktioner som Trådfri gatewayen ikke ville understøtte, så det er ikke en overraskende udmelding.

Alle Trådfri produkter bliver ved med at fungere med Trådfri gatewayen, så du er ikke tvunget til at opgradere til Dirigera, men kan fortsat benytte din Trådfri gateway.



Skriv en kommentar


Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.

© Positron 2024