Edge driver til SmarThings som kan noget ekstra

Hvis du har været på SmartThings-bølgen længe, så kan du måske huske, at det har været muligt at tilføje såkaldte device handlers (DTH) på SmartThings’ hjemmeside. Disse device ville så gøre det muligt, at tilføje udstyr til din SmartThings hub som ellers ikke ville være understøttet. Smart! Ulempen var dog, at disse device handlers ville […]


4. august 2023 | Sune Kuntz

Hvis du har været på SmartThings-bølgen længe, så kan du måske huske, at det har været muligt at tilføje såkaldte device handlers (DTH) på SmartThings’ hjemmeside. Disse device ville så gøre det muligt, at tilføje udstyr til din SmartThings hub som ellers ikke ville være understøttet. Smart! Ulempen var dog, at disse device handlers ville bo på SmartThing’ servere. Hvis dit internet gik, betød det altså at din SmartThings hub ikke ville ane, hvad det er for en dims du har forbundet til den.

Problemet med device handlers der levede i skyen forsøgte Samsung at løse med et nyt system de kalder Edge drivere. Princippet er det samme: Du installere en Edge driver og så kan du tilføje enheder der ellers ikke var understøttet. Hele forskellen ligger dog i, at Edge drivere installeres direkte på din hub og ikke på Samsungs server. Skulle nettet ryge, så fungerer alle dine enheder altså stadig. Så DTH og Edge drivere – same same but different.

Nu da Samsung endegyldigt har lukket for muligheden for at køre device handlere i juli, så ville jeg fremhæve særligt én Edge driver, som har vist sig at være særlig nyttig.

Temperatur og fugtighedssensor på forsiden

Efter smart belysning og kameraer, så er temperatur og fugtighedssensorer nok noget af det mest populære til smart hjemmet. Aqaras Zigbee sensorer er billige, lette at få fat på og fungerer stabilt med SmartThings. De bliver brugt flittigt hjemme hos mig, hvor jeg har en i hvert rum. En af sensorerne har jeg endda 3D printet en såkaldt “stevenson skærm” til, og placeret på altanen – det er denne sensor, som jeg har fundet en genial Edge driver til.

Mine andre Aqara sensorer benytter en Edge driver, som på forsiden af SmartThings app’en viser den nuværende temperatur. Super spændende. Klikker man på sensoren, så vises udovertemperaturen også den nuværende fugtighed og sågar atmosfæriske tryk.


Min sensor på altanen vil jeg gerne bruge som en slags fattigmands-vejrstation. Skal jeg derfor først trykke ind på sensoren for at se alle disse data, så føles det lidt mindre smart. Det er ikke et problem med de andre sensorere, da jeg der hovedsageligt er interesseret i temperaturen.
Med Edge driveren Zigbee Temp Sensor and Child Thermostat Mc (kort og simpelt navn) kan jeg på forsiden se temperatur, luftfugtighed, batteristatus og endda atmosfærisk tryk.

SmartThings temperatur og fugtighedssensor
Sådan ser sensoren ud på SmartThings forside.

Den giver hurtigt et overblik over den nuværende temperatur, og et hurtigt blik på trykket afslører, om det trækker op til uvejr. Jeg benytter ingen automationer med sensoren, da den udelukkende bruges til at give et hyper-lokalt billede af det aktuelle vejr. Det kunne være meget sjovt også at have en lux sensor installeret, men så begynder vi at bevæge hen mod at have en reel vejrstation; noget som bestemt også kunne være fedt, men som der desværre ikke findes modeller af, som kan tilknyttes SmartThings. Det tætteste er Netatmo, som kræver cloud-to-cloud forbindelse. Derudover er Netatmo ikke just billig.

Kunne jeg bare have brugt den indbygget vejrapp på min elefonen?….Ti stille, du forstår det ikke.



Skriv en kommentar


Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.

© Positron 2024