Dine Philips Hue og IKEA pærer kan måske snart fungere som presence sensorer
Med en fremtidig opdatering bliver dine bevægelses- og presence sensorer måske overflødige. Det er i hvert fald målet med en ny opdatering til Zigbee. Ved at sammenligne signalet fra forskellige enheder, vil dine eksisterende lyskilder og smart plugs være i stand til at bedømme be
16. januar 2025 | Sune Kuntz
Det kan snart være slut med at installere dedikerede bevægelses- og presence sensorer. I hvert fald, hvis dit smart home er bygget op omkring Zigbee enheder med fast strøm.
CSA – organisationen bag Zigbee – har i hemmelighed arbejdet på at bringe presence sensing til Zigbee enheder. CSA kalder funktionen for Ambient Sensing. Ambient Sensing blev afsløret gennem en 50 sekunder lang video på YouTube, og vi ved derfor ikke meget endnu.
I videoen nævnes det, at Ambient Sensing kan gives til ældre Zigbee enheder gennem en software opdatering. Der nævnes ingen firmaer, så vi ved hverken om IKEA eller Philips Hue arbejder på at bringe Ambient Sensing til deres produkter. Ifølge Hueblog, så har Philips Hue dog arbejdet på funktionen i flere år.
Turn millions of Zigbee devices into presence sensors overnight with a simple firmware upgrade to support new use cases such as autonomous lighting and advanced security without buying extra hardware. Zigbee intelligent sensing creates precise detection zones to optimize privacy and deliver convenience without adding motion/occupancy sensors in every room.
– CSA i afsløringen af Ambient Sensing.
For at Ambient Sensing kan fungere, så kræver det at Zigbee enhederne er på fast strøm. Det giver god mening, da presence sensorer historisk set kræver mere strøm, end hvad der er praktisk med batterier – med få undtagelser fra blandt andre Lafaer.
Desuden er mere end én Zigbee enhed påkrævet, da Ambient Sensing fungerer ved at sammenligne signaler fra flere forskellige kilder. Ved at sammenligne forstyrrelser i signaler når en person eller objekt bevæger sig gennem et rum, er det muligt at skabe et billede over tilstedeværelsen i lokalet.
Selv foreslår CSA mulighederne for at styre lys, smart home produkter eller alarmsystemer med Ambient Sensing. Det vil være muligt at oprette forskellige zoner i ens rum ud fra, hvor mange og hvorhenne ens Zigbee enheder er placeret. Det hele kører selvfølgeligt lokalt.
WiZ er på forkant med SpaceSensing
Selvom Ambient Sensing lyder futuristisk og som en original idé, så er teknologien ikke helt ny. Hues søsterselskab WiZ lancerede en lignende funktion allerede tilbage i september 2022.
WiZ lys benytter WiFi og ikke Zigbee. Begge protokoller er baseret på 2.4GHz, og den bagved liggende metode til at bedømme bevægelse er baseret på de samme principper. WiZ har dømt deres version for SpaceSense.
Ligesom med Ambient Sensing, så udkom SpaceSense gennem en softwareopdatering til deres lyskilder og app. SpaceSense er fungerer i 360-grader, så lyskilden behøver ikke at være retningsbestemt. Det forventes, at Ambient Sensing kommer til at fungerer på samme måde.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu.