Lafaer lancerer første batteridrevet presence sensor med Matter-understøttelse
Lafer kommer som de første i verden med en batteridrevet presence sensor. Sensoren er Matter over Thread kompatibel, og måler også lysniveauet. Der er dog stadig meget vi ikke ved endnu, såsom lanceringsdatoen og prisen.
24. november 2024 | Sune Kuntz
Selvom presence sensorer ikke længere er noget nyt, så har alle tidligere presence sensorer indtil nu krævet konstant strømfødning. I modsætning til de klassiske PIR bevægelsessensorer, kræver presence nemlig mere strøm.
Firmaet Lafaer kommer nu som de første, med en batteridrevet presence sensor, som de kalder LWR01. Sensoren benytter to AA-batterier, men det vil også være muligt at strømføde med USB-C i stedet for batterier.
Sensoren benytter en 24Ghz mm-Wave chip, hvilket gør den mindre følsom end for eksempel Aqaras FP2 som benytter 60Ghz. Til gengæld er strømforbruget en del lavere.
Sensoren har en IPX3 certification, hvilket betyder at den er klar til at blive brugt på badeværelset. Tidligere har presence sensorer være upraktiske at bruge på badeværelset, netop fordi et stik altid har skulle være i nærheden.
Udover at fungere som en presence sensor, så har den også en indbygget lux-måler. I en video fra firmaet beskriver de også en “multi functional button” på siden. Der står dog intet om, hvorvidt den kommer til at figurere som en Matter knap, eller om den kun bruges til opsætning af sensoren.
Lafer skriver, at sensoren er baseret på Matter over Thread. Det betyder, at den burde dukke op i de fleste smart home platforme, så længe du har en Thread border router.
Ikke den første Matter presence sensor
Selvom LWR01 er den første batteridrevet presence sensor, så er det ikke den første Matter kompatible presence sensor på markedet.
Tilbage i august lancerede Meross den første Matter kompatible presence sensor. I modsætning til Lafaers sensor, så indeholder Meross sensoren også en klassisk PIR sensor.
Presence sensorer er stadig ikke officielt en del af Matter specifikationerne, så det må formodes at Lafaers sensor dukker op som en klassisk bevægelsessensor når den er parret.
Lafaer har hverken udmeldt lanceringsdato eller pris endnu, så det er uvist, hvornår vi kan få fingre i sensoren.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu.