Rygte om Gmail afslører Googles tillidsproblem
Et opslag på X har sat gang i rygterne om at Gmail snart er fortid. Rygtet har spredt sig, og årsagen bag er Googles historik med pensionerede tjenester og en virksomhedsstruktur, som måske i sidste ende kan betyde enden for Google som den internetgigant vi kender den som i dag.
25. februar 2024 | Sune Kuntz
Tidligere på ugen skrev den officielle Gmail profil på X at Gmail is here to stay. Opslaget er siden blevet pinned – altså fastgjort – til toppen af profilens tidslinje, så det er det først opslag man ser når man går ind på profilen. Grunden til opslaget var et rygte der florerede på nettet om, at Gmail var på vej i graven. Men hvorfor giver Google sig tid til at kommentere på et rygte? Det kan virke absurd, at et rygte om at Google er ved at lægge et af sine største produkter i graven kan gå viralt, men årsagen bag viser nogle af de svagheder ved Google, som måske i sidste ende kan gøre en ende på firmaet. Rygtet kan – og bør måske – gøre folk nervøse for Googles fremtid, som den internetgigant vi har kendt den som i over 20 år.
Gmail er på vej væk
Google er ved at lægge Gmail i graven. Det er det rygte, som har floreret på X den seneste uge. Rygtet er startet som et opslag, der tilsyneladende viser et screenshot af en email fra Google, hvori de informerer Gmail-brugerne om, at Gmail er på vej væk.
Måden mailen er skrevet på, og det at forfatteren af opslaget blev ved med at insistere at mailen var ægte, var med til at narre en stor del af dem som så opslaget. Her blev opslaget mødt med en blanding af vrede rettet mod Google, da Gmail for mange er en af de mest essentielle tjeneste, og desperation fra brugere der ikke ønskede 20 års mails slettet.
Bedre blev det ikke, da flere brugere begyndte at poste deres egne screenshot af identiske eller meget ens mails, som alle havde den samme besked: Gmail er på vej væk.
Opslaget blev delt i stor stil, og først da Google selv var ude og afkræfte rygtet, stod det klart at der var tale om en joke.
Men hvordan kan en falsk mail, der hævde noget så absurd som at Gmail er døden nær, blive delt så flittigt?
Googles kirkegård
Selvom det kan virke helt absurd, at et rygte om et stort produkt fra Google kan gå viralt, så er det ikke uden god grund. Google har en historik med at slå produkter og tjenester ihjel, selv hvis de er populære og bliver brugt af mange. Gennem årene har både digitale og fysiske produkter måtte se sig selv lagt i graven. Nogle tjenester er lagt i graven før de overhovedet er gjort tilgængelige for offentligheden, andre efter adskillige år på markedet. Et af de mere populære eksempler på et fysisk produkt, er Google Glass, som var AR-briller fra Google. Brillerne fik lov at være på markedet i omkring et år.
Eksemplerne på produkter som Google er forladt er så lang, at siden killedbygoogle.com er dedikeret til at dokumentere alle de tjenester, som ikke længere er tilgængelige. I øjeblikket er tallet oppe op 293 produkter og tjenester. Blandt disse 293 er der selvfølgeligt mange mindre kendte produkter såsom Google Poly, som var en tjeneste til at uploade og dele 3D modeller, og som de færreste måske overhovedet kendte til. Men store tjeneste såsom Google Stadia, som var Googles store satsning på en spilstreamings tjeneste er også på listen. En tjeneste, som ikke kun var software i form af en streaming app, men også hardware i form af dedikeret Stadia controllere.
Mange af de forladte tjenester er forladt, uden en efterfølger. Der er aldrig kommet en efterfølger til Google Poly, Google Jamboard, eller Google Stadia. Disse tjeneste er simpelthen forsvundet uden en erstatning. Havde man investeret hele ens spilbibliotek i Google Stadia, så var man nødt til at købe spillene igen på PC eller konsol.
Der er dog en række tjeneste, som enten er erstattet af nye lignende tjenester, eller hvis funktioner er kannibaliseret af Googles øvrige tjenester.
Skal jeg ringe til dig på Google Voice, Allo, eller Hangouts?
I øjeblikket har Google musikstreamingtjenesten YouTube Music. Før det var der Google Play Music.
I øjeblikket har kan du købe et TV med Google TV . Før det havde Google Android TV, som var en afløser til Google TV. Altså ikke Google TV som ligger oven på Android TV, men Google TV som kom før Android TV. Ja, let er det ikke.
Mange af Goolges tjenester har oplevet at blive omdøbt, men især Googles chat apps har længe været en joke i techverdenen for netop dette. Her formår X brugeren Sacha Sayan at opridse over for Google Cloud CEO Thomas Kurian, hvor rodet deres chat strategi har været i løbet af de sidste 10 – 15 år. Mængden af chat apps og navneændringer fra Google er simpelthen så rodet og kompliceret, at mange har dødsdømt alle fremtidige chat apps Google måtte forsøge sig med på forhånd – folk er simpelthen for trætte af at måtte opgive alle ens samtaler, blot for at rykke over på en anden app tilsyneladende uden grund.
Eksemplerne ovenfor er blot nogle af de tjenester som er blevet forladt, blot for at være erstattet af en ny tjeneste, som tilsyneladende indtager den gamles plads. Der er ikke noget at sige til, at den almindelige forbruger har svært ved at finde rundt i Googles økosystem. Hvorfor skal man forpligte sig til Google Voice, hvis det alligevel erstattes med Google Hangouts om få år? Blot for at Google Hangouts erstattes af Google Allo? Usikkerheden blandt brugerne er så høj, at selv hvis Google formår at lave den mest sikre, brugervenlige og brugbare chat app på markedet, så tør folk ikke hoppe ombord. Skaden er måske ikke så stor, når det blot er en navneændring, men når store tjenester forlades, så skal der ikke mange ændringer til, før man som forbruger føler sig snydt.
Og her har vi slet ikke berørt hele Googles fiasko med Android Wear som blev udgivet i 2014, som blev omdøbt Android Wear 2.0 i 2017 (uden at opdatere andet end nogle få gamle Android Wear smartwatches til det nye Android Wear), som igen blev omdøbt WearOS, som så med Samsungs Galaxy Watch 4 atter blev omdøbt til WearOS 3.0 (igen uden at opdatere gamle WearOS smartwatches). Eller hvordan Google overtog kamera og røgalarm-producenten Nest i 2014, uden stadigvæk at have gjort en række af deres enheder kompatible i deres nye app den dag i dag.
Google har trænet deres brugere gennem de sidste 15 år til at forvente, at alle deres produkter og services kan forsvinde eller ændres med kort varsel. Tilliden til at nye tjenester får lov at eksistere i mere end nogle få år er altså lav.
Googles anden mail klient
Google Inbox var en email klient, som Google udgav i 2014. Inbox blev set som en af de bedste email klienter, da den havde mange produktivitetsfunktioner der gjorde den overskuelig og effektiv. Inbox fik lov at eksistere i fire år, inden Google annoncerede at Inbox var på vej væk. Brugere fik fortalt, at Inbox ville forsvinde om 6 måneder. Googles egen forklaring var, Gmail havde overtaget mange af de funktioner, som gjorde Inbox speciel. Man kunne altså benytte mange af funktionerne fra Inbox i Gmail, og der var derfor ingen grund til at vedligeholde to klienter. Årsagen lyder meget fornuftig: hvorfor have to forskellige tjenester til samme formål? Men her kunne man spørge sig selv, hvorfor Google overhovedet valgte at oprette Inbox i første omgang. Hvis formålet var at udvikle nye funktioner til deres mail klient, hvorfor så ikke udvikle funktionerne i Gmail til at starte med? Om der er andre bagvedliggende årsager ved vi ikke, men det er ikke svært at forestille sig, at Inbox var blevet for dyr at vedligeholde i forhold til mængden af brugere.
Et rygte om Gmails død, vakte derfor minder hos mange der blev berørte af Inbox. Hvor Inbox havde et alternativ – Gmail – har Gmail intet alternativ. Gmail er Googles eneste emailtjeneste, og for mange er det hele basen for deres Google konto. Uden Gmail ingen YouTube konto, Google Play Movie konto, Android Pay – Google Pay – Google Wallet – Google Pay konto, eller Photos.
Den særlige kombo af nedlagte tjenester, samt at Google før har pensioneret netop email-relateret tjenester er derfor en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor en joke kunne spredes som den har.
Ikke alle er overbeviste
Google er sandsynligvis godt klar over, at de har et problem med tilliden hos deres forbrugere. Det er derfor ikke så mærkeligt, at de ser sig nødsaget til at svare på rygterne og gøre det klart, at Gmail ikke er på vej væk. Inden 24 timer fra rygtet blev slået op på X, kom Google med deres svar. Det gjorde det heller ikke lettere, at Google så sent som i januar i år droppede understøttelsen til Gmail basic HTML, som var en måde at tilgå Gmail med computere der enten var af ældre dato, eller hvis man havde en langsom forbindelse. Selvom Gmail basic HTML blot var en måde at tilgå Gmail, og altså ikke sin egen selvstændige tjeneste, så blev det alligevel brugt som ‘bevis’ for at Gmail var på vej væk.
Det er dog stadig ikke alle, der er overbeviste over Googles forsikring om, at Gmail er her for at blive. Et af argumenterne er blandt andet, at 2 måneder før at det blev annonceret at Stadia ville lukke, var Google ude og afkræfte rygter om netop dette.
Som bekendt røg Stadia på killedbygoogle listen kort efter opslaget henover, og den ligger der nu som vidne om, at ingen tjenester er sikre for Googles dødsstød. Selv ikke tjenester, som har et kæmpe brand, millioner af brugere, og som der ikke findes et alternativ til.
Forfremmelser hos Google
Hvis Google godt er klar over at de har et problem med tilliden, hvorfor lancerer de så så mange tjenester, blot for at forlade dem igen? Hvilket ønske kan man som produktudvikler have i, at lancere et produkt, blot for at se de forsvinde kort tid efter?
Årsagen er simpel: uden lanceringen af et produkt, så er der ingen forfremmelser. Det er i hvert fald, hvad tidligere Google ansatte hævder. Forklaringen lyder, at lanceringen af en tjeneste bliver set på så positivt af Googles lederskab, at det er svært at blive forfremmet uden. Med den viden er det pludseligt meget lettere at forstå, hvorfor at tjenester lanceres så ofte fra Google.
Hvis drivkraften bag lanceringer af tjenester blot er at få en forfremmelse, så er der ingen årsag til at kæmpe for at tjenesten overlever, når først man har fået den. Tjenestelanceringer går fra at blive noget man kæmper for fordi man tror på det, og til at være den eneste vej til en forfremmelse. Der er selvfølgeligt intet galt i at gå tjenestelanceringens vej, hvis man ønsker at fremme ens karriere, men det virker som om at Googles ledelse har en firmastruktur, som bør ses efter i sømmene.
Er Gmail virkeligt på vej væk?
Selvom man hurtigt kan blive nervøs over, om ens email-adresse pludseligt kan være fortid i hænderne på Google, så virker det ikke sandsynligt, at Gmail pensioneres i den nærmeste fremtid. For det første, så er Gmail som sagt en så integral del af hele Googles økosystem, at det ville modarbejde Googles brand. Hvis man fremover skal logge ind på sine profiler rundt omkring på nettet, og mailadressen ikke er et “@gmail”-domæne, så mister Google en masse eksponering. Ifølge Statista.com, så havde Gmail-klienten en markedsandel på 27,6% i 2022, og det virker ikke sandsynligt, at det er en andel de er villige til at opgive.
Kigger man på Googles mest indbringene tjeneste, deres reklamevisning på blandt andet YouTube, så har den været dalende de seneste år. Derimod er deres Cloud tjenester være en voksende del af deres indtægt – deriblandt deres Gmail tjeneste til virksomheder.
Men blot det faktum, at det var nødvendigt for Google at afkræfte et rygte af den kaliber viser, at Google har en voksende tillidsproblem. Et problem der kommer som resultat af tjenester der lanceres, relanceres og forlades hvert år, tjenester der omdøbes for ofte, og løfter der ikke holdes. Hvis ikke Google formår at genskabe denne tillid, så virker deres fremtid knap så lys. Hvor man før har kunne tage nye produkter og tjenester i brug hos Google, virker det nu til at man bør være mere forsigtig i at ibrugtage tjenester fra Google – i hvert fald, hvis man håber at kunne benytte dem igennem længere tid.
Og alt det er for slet ikke at nævne at datatilsynet d.30 januar afgjorde, at Google Workspace ikke er lovlig at benytte i nuværende form i de danske folkeskoler. Afgørelsen betyder med stor sandsynlighed, at skoler må finde en anden løsning, end de populære Chromebooks og Google tjenester såsom Google Classroom og Drive, som der ellers har været investeret massivt i gennem flere år. En afgørelse som måske tegner en fremtid, hvor Google ikke længere er den altdominerende internetgigant som vi har kendt den som, men som et firma med dalende tillid blandt dens brugere.
Fremtidige Google produkter på killedbygoogle listen
Hvilke produkter er de næste der ryger på killedbygoogle listen? Intet kan selvfølgeligt vides med sikkerhed, men noget tyder på, at Google Assistant er den næste store tjeneste fra Google der må lade livet. Det første hint er de store fyringsrunder, som Google havde i Januar i år. Her blev flere hundrede ansatte i deres Assistant afdeling fyret som resultat af nedskæringer.
Et andet hint er deres nye Gemini AI. Gemini er Googles konkurrent til ChatGPT, og den kan allerede nu installeres på telefonen. Hvis Gemini er installeret, så overtager den Google Assistant på din telefon, som altså nu bliver utilgængelig. Det virker som et mærkeligt træk, hvis ikke at tanken er at Gemini er ved at blive rullet ud afløser for Assistant.
Hvad det eventuelt betyder for Google højtalere og smart displays hvis Assistant bliver pensioneret vides ikke. Kommer Gemini også til at erstatte Assistant her, eller trækker Google sig helt fra smart højtaler markedet? En længerevarende retssag mellem Sonos og Google – som dog har været til fordel for Google ifølge seneste afgørelse – har måske været for lang en kamp for Google, som her ser sit snit til ikke kun at pensionere Assistant, men alle enheder som gør brug af den. Alle Googles højtalere er begyndt at være udsolgte på Googles egen hjemmeside, og ingen af deres højtalere har fået nye modeller siden 2020. Det er også interessant at Samsung tidligere i år fjernede muligheden for at benytte Google Assistant på alle deres fjernsynsmodeller. Måske skal der ikke lægges for meget i det, men timingen er interessant og virker som mere end et tilfælde.
Del post:
Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu.