Philips Hue forberede Matter til deres pærer
Philips Hue forberede at lancere pærer med direkte understøttelse af Matter. En Hue bridge kan potentiel blive overflødig i fremtiden, hvis alt du ønsker er Hue lyskilder.
31. august 2025 | Sune Kuntz
IFA kører først af stablen i næste uge, men vi ved allerede, at vi kan forvente en ny Philips Hue bridge, Hue dørklokke og selvfølgeligt flere lyskilder.
Sidste uge fik Philips Hue opdateret deres hjemmeside med nye produkter før tid ved en fejl, og det samme ser ud til at være sket igen. I hvert fald er der dukket billeder af indpakningen til nye Hue-pærer.
Pærerne ser fysiske ud til at ligne de nuværende, men Matter-logoet på indpakningen kan betyde, at pærerne kommer til at understøtte Matter direkte. De nuværende pærer understøtter kun Bluetooth og Zigbee, og de kræver altså derfor en Hue bridge for at blive eksponeret via Matter.

Samtidig har Samsung opdateret deres Matter light-driver på SmartThings til at acceptere enkelte Hue pærer. Før accepterede driveren kun Hue bridge, og en så stor spiller på markedet som Samsung må formodes at have insider-viden for at have en Matter-løsning klar.

Hueblog.com opdagede tilbage i april en grafik fra FCC, som viste Matter-koder printet på Hue pærer. Sammen med de informationer vi har nu, er der efterhånden ikke den store tvivl om, at vi kan forvente Hue-pærer med Matter allerede fra næste uge.
Philips Hue har selv afvist at droppe Zigbee som teknologi, men det er muligt at pærerne kommer til at understøtte både Zigbee og Thread på samme antenne.
Andre nyheder
© Positron 2025



