Philips Hue app’en får nyt navn
Signify er kommet med en opdatering til Philips Hue app’en. Opdateringen giver et fingerpeg om en fremtid, hvor Philips helt er fjernet fra brandingen.
6. august 2025 | Sune Kuntz
I 2023 gennemgik Signify en større omstrukturering. Med omstruktureringen var der spekulationer omkring, hvorvidt der ville ske ændringer med Philips Hue. Siden har vi fået hints om ændringer i brandingen, uden noget konkret.
Sidste august sagde Eric Rondolat, Signifys direktør, da også, at de ikke så sig selv uden Philips brandingen i Philips Hue.
“I don’t think it’s about giving up the Philips brand name. This is our historic brand,” […] “Keeping Philips where it really adds value is fundamental to us, and that will remain the case.” Kilde: hueblog.com
Med en opdatering ser Signify dog alligevel ud til at distancere sig fra Philips. App’en hedder nu blot Hue, og der er ingen spor af Philips nogle steder.

Siden er nye lyskilder også lanceret, hvor Hue fremhæves frem for Philips på kassen.

Udover ændringer i navnet, så har app’en også fået ny introskærm, hvor også kun Hue nævnes. Måden app’en anbefales scener er også ændret. Før blev samme scener anbefalet uanset hvilket rum eller zone du var i, men nu vil forskellige rum og zoner få forskellige anbefaliner.
Navneændring giver god mening
Navneændringen kan virke lille, men som branding giver det mening. Philips Hue blev udgivet i 2012 og var oprindeligt et projekt fra Philips Lighting – en afdeling i Philips.
Philips Lighting blev separeret fra Philips i 2016, hvor de blev et selvstændigt firma. I 2018 skiftede firmaet navn til Signify, som vi altså stadig kender firmaet som.
Selvom Philips Hues rødder ligger hos Philips, så har mærket altså intet med det Hollandske firma at gøre længere. Signify ønsker at afspejle dette i deres brand, og derfor ser vi nu ændringer i logo, navn og app.
Andre nyheder
© Positron 2025



