Nye Nest kameraer lækket
Google planlægger at lancere en trio af nye Nest kameraer. De nye kameraer får betydelige forbedringer i form af højere opløsning og integration med Gemini. Det er dog ikke alle nuværende modeller som bliver opgraderet.
26. august 2025 | Sune Kuntz
Tidligere på ugen havde Google sneget en ny Nest højtaler ind i deres Pixel event på YouTube. Google har ikke selv kommenteret på videoen, men det er let at forestille sig, at højtaleren bevidst er placeret for at få omtale.
Nu Android Headlines har fundet oplysninger om den nye højtaler, men også om flere nye Nest kameraer, som alle får væsentlige opgraderinger.
Den nye Gemini højtaler
Google har længe skubbet fortællingen om, at Gemini kommer til at erstatte Google Assistant. Derfor er det heller ingen overraskelse, at den nye højtaler kommer til at bruge Gemini fra første dag. Højtaleren lanceres i fire forskellige farver, men modtager også betydelige hardwareopgraderinger.

Højtaleren beholder funktionen fra tidligere Nest højtalere, som gør den i stand til at lytte til smadret glas, røgalarmer og andre lyder der kunne indikere en fare – hvis du vel og mærke har Nest Aware abonnement. Ligesom med nuværende Nest Audio, så bliver det muligt at parre højtaleren til Google TV Streamer. Højtaleren er også i stand til at udsende lyd i 360-grader.
Nye Nest kameraer
De nuværende Nest-kameraer kom på markede i 2021, og siden da er der sket meget inden for kameraverdenen.
Google opdaterer Nest Cam Outdoor, Nest Cam Indoor og Nest Doorbell. Det nye Nest Cam Outdoor og Doorbell får ikke batteridrevet versioner, så her må man nøjes med de nuværende modeller, hvis fast strøm ikke er en mulighed.

Nest Indoor and Outdoor
Både Nest Cam Indoor, Outdoor og Doorbell får opgraderet deres sesorer fra 1080p til 2K HDR. Det betyder bedre mulighed for at zoome ind på motiver, uden at billedet bliver lige så hurtig pixeleret.
På alle tre kameraer bliver det også muligt at gemme op til 1 times optagelse lokalt og 3 timers hændelsesbaseret videoklip af 10 sekunders varighed hver. For at gemme og tilgå lokale optagelser, så kræver det et aktivt Nest Aware abonnement.
Til sidst planlægger Google at lancere Nest Indoor og Outdoor i tre farver: Snow, Berry og Hazel, mens Nest Doorbell kommer i farverne Snow, Hazel, Linen.
Til sidst bliver alle tre kameraer også integreret med Gemini. Her bliver det muligt at spørge om en opsummering af dagens hændelser, så man hurtigt kan danne sig et overblik over vigtige begivenheder.
Nest Aware skifter navn
Udover nyt hardware, så kan Android Headlines også fortælle om Googles fremtidsplaner for Nest Aware. Nest Aware bliver omdøbt til Google Home Premium og kommer i to varianter: en basisplan og en advancedplan.
Vi ved endnu ikke, hvilke fordele advanceplanen har over basisplanen, men det er muligt, at planen inkluderer flere Gemini-funktioner. Hvad prisen bliver eller hvornår vi kan forvente dem, ved vi heller ikke.
Andre nyheder
© Positron 2025



