Menu icon
Close icon





Ny officiel Zigbee og Thread adapter til Home Assistant

Nabu Casa er klar med en officiel Zigbee og Thread adapter, som garanterer Home Assistant understøttelse langt ud i fremtiden.


20. november 2025 | Sune Kuntz

ZBT-2

I sommers udgav Nabu Casa, organisationen bag Home Assistant, den officielle Z-wave adapter ZWA-2. Fordelen ved ZWA-2, er at man er garanteret understøttelse i Home Assistant i fremtiden gennem firmwareopdateringer.

Nu er organisationen klar med en lignende løsning, bare til Zigbee og Thread. I går kunne holdet bag den populære smart home platform nemlig løfte sløret for ZBT-2, efterfølgeren til den populære ZBT-1 (tidligere kendt som Skyconnect).

ZBT-2 (højtre) har samme design som søsterproduktet ZWA-2 (venstre). Foto: Home Assistant.
ZBT-2 (højtre) har samme design som søsterproduktet ZWA-2 (venstre). Foto: Home Assistant.

ZBT-2 har både en indbygget Zigbee og Thread antenne, og er kompatibel med ZHA, zigbee2MQTT og OpenThread Border Router. Desværre kan adapteren ikke fungere som Zigbee og Thread-antenne på samme tid, og du er tvunget til at vælge én af de to muligheder.

Adapteren kan købes allerede i dag til 369 Kr. fra blandt andre raspberrypi.dk. Har du allerede en ZBT-1, så kan alle dine enheder let migreres over til den nye adapter.

Afsløringen af ZBT-1 kommer oven på sidste måneds udmeldes fra Nabu Casa, hvor organisationen meddelte at de ikke længere vil producere Home Assistant Yellow. I stedet anbefaler de at man fra nu af køber en Home Assistant Green, som i modsætning til Yellow ikke kommer med en indbygget Zigbee og Thread antenne.




Andre nyheder




© Positron 2025