Ny-multifarve 3D printer fra Creality
Creality fejrer sin 10 års fødselsdag med deres nye K2 Plus 3D printer. Udover at forbedre på K1-seriens design, så er den også kompatibel med Crealitys nye multifarve printsystem, som er en direkte konkurrent til Bambulabs løsninger.
10. april 2024 | Sune Kuntz
Creality fejrer i øjeblikket deres 10 års fødselsdag, og i modsætning til Nettos fødselsdagsfejringer, er der ingen semi-gode tilbud på karrysild fra Creality. Til gengæld har de har løftet sløret for deres nye K2 Plus 3D printer (Creality, ikke Netto). Printeren er efterfølgeren til deres K1-serie, hvor K2 Plus specifikt er efterfølgeren til K1 Max modellen. Hvorvidt der kommer en ‘lille’ K2 model har Creality ikke snakket om, men det er bestemt ikke utænkeligt.
K2 Plus er ligesom K1-serien en fully enclosed core-XY printer. Det vil sige, at hele printeren er et lukket kabinet, hvor det er printerhovedet der bevæger sig i X og Y retningen, mens selve printerpladen kun bevæger sig i Z-aksen.
Udover at selve printeren har fået opgraderinger fra forrige generation af K1 printere (som vi kommer ind på længere nede), så har Creality sammen med K2 Plus også vist deres bud på et multifarve printsystem. Systemet hedder CFS: Creality Filament System. Med CFS kan man printe med 4 forskellige farver i ens 3D print.
Der kan kobles 4 CFS’ sammen, så man kan printe op til 16 forskellige farver på et print. Hvorvidt der kan printes med mere end én type filament har Creality ikke afsløret.
Systemet er åbenlyst et modsvar til Bambulabs AMS system, som er designet til Bambulabs X1C og P1S printere. Indtil videre har Bambulab nærmest haft monopol på multifarvet 3D print, men med Crealitys indtog på markedet ser vi forhåbenligt ind i en fremtid, hvor multifarvet 3D print bliver mere tilgængeligt for dem der ikke har 2000 Kr. på Bambulabs løsning.
Hvad er nyt?
Som sagt er K2 Plus efterfølgeren til K1-serien. Så hvad har ændret sig?
Creality har allerede med deres K1C (som var en mindre opdatering til K1-serien) rettet op på en del af de fejl, som anmelderne havde med K1. Blandt andet den berømte løse dør, som førte til at Jessy fra YouTube kanalen Uncle Jessy ved et uheld smadrede døren til sin 3D printer på en livestream. Klippet kan ses herunder, hvor døren svinger op omkring 17:50.
Alligevel kar K2 Plus en række forbedringer over for K1-serien. På X-aksen har Creality udskiftet de to metalrør som guider printerhovedet, ud med to lineærer skinner. Printerhovedet er et nyt design, som kombinerer filament feeder, filament cutter, og bed level sensor. Printerhovedet kan nå en temperatur på 350ºC. Selve kabinet er også opdateret med et internt varmesystem. Det betyder, at kabinet kan opvarmes, hvis man for eksempel printer med ABS.
Printeren kommer ikke kun med ét, men to kameraer. Et kamera sidder i rammen så du på telefonen eller computeren kan monitorere dit print, og et andet sidder på printerhovedet. På den måde kan den indbygget AI detektere fejlede print og automatisk stoppe.
Printeren har en printvolume på 350*350*350mm, hvilket er 50mm mere end K1 Maxs 300*300*300mm printervolume. Creality hævder selv, at printeren kan printe op til 600mm/s.
Hvornår kan jeg købe K2 Plus?
Hvis du synes at K2 Plus lyder som en interessant printer, så skal du væbne dig med tålmodighed. Creality forventer nemlig først at kunne sende printeren på gaden d.31 juli i år. CFS’en kommer samme tid, og den kan købes sammen med K2 Plus eller seperat.
Vi ved endnu heller ikke, hvad printeren kommer til at koste, men vi skal nok forvente at printeren kommer til at koste mere end 7500 Kr., som K1 Max i øjeblikket er koster hos Creality. Prisen på CFS’en er sværere at spå om, da det er Crealitys første forsøg med multifarve print.
Hvis du selv ønsker at se Crealitys K2 Plus afsløring, så kan den ses på YouTube herunder.
Kommentarer
weird vegetarian food
18. november 2024 - 9:47
Jim Fenton (15 June 2009). "DomainKeys Identified Mail (DKIM) Grows Considerably". Jim Fenton; Michael Thomas (1 June 2004). Recognized Internet Mail. In Australia and New Zealand, the color of the exterior sheath is normally white for flat TPS or black for circular TPS however several other colours can be found.
sugar defender
17. november 2024 - 23:42
sugar defender Including Sugar Protector into my day-to-day regimen total health. As a person who focuses on healthy eating, I appreciate the additional defense this supplement provides. Since beginning to take it, I have actually discovered a marked improvement in my energy levels and a substantial reduction in my need for unhealthy snacks such a such an extensive impact on my every day life.
Tomoko
13. november 2024 - 21:35
Hello! Do you know if they make any plugins to help with SEO? I'm trying to get my site to rank for some targeted keywords but I'm not seeing very good gains. If you know of any please share. Thanks! I saw similar article here: Eco wool