Menu icon
Close icon





Ny Hue hub Pro, Hue dørklokke og Hue lyskilder officielt annonceret

Hue har annonceret en ny Hue hub Pro, en dørklokke og nye lyskilder. Selvom Hue havde håbet at komme med store overraskelser, så har vi kendt til alle produkterne i flere måneder.


4. september 2025 | Sune Kuntz

Vi havde allerede navne, beskrivelser og endda billeder af de nye produkter fra Signify. Firmaet har nemlig selv lækket flere af produkterne ved en fejl for flere uger siden, men nu er de altså officielle.

Ved et pressemøde dagen før IFA, har Signify løftet sløret for nye lyskilder, en dørklokke og en ny Hue hub. Der er dog ikke mange nye informationer vi ikke allerede kendte til, udover pris og tilgængelighed.

Hue hub Pro

Den for mange mest interessante nyhed ved pressemødet, var afsløringen af en ny Hue bridge. Navnet bliver som tidligere rapporteret Hue hub Pro.

Hue hub Pro. Foto: Philips Hue.

Som navnet måske antyder, så bliver Hue hub Pro ikke en erstatning til den nuværende bridge, men derimod en løsning for de brugere som har særligt mange Philips Hue enheder.

Hub’en er udstyret med 8GB eMMC hukommelse, en 1.7Ghz quad-core Cortex processor og 8GB DDR4 RAM. Den bliver i stand til at understøtte 150 lyskilder, 50 fjernbetjeninger/bevægelsessensorer og 500 scener. Til sammenligning understøtter den gamle V3 hub ‘kun’ 50 lyskilder, 12 fjernbetjeninger/bevægelsessensorer og 200 scener.

Screenshot

Udover at understøtte flere enheder, så kommer hub’en til at understøtte MotionAware. MotionAware forvandler dine lyskilder til bevægelsessensorer. Ved at måle forstyrrelserne i signalerne til og fra dine lyskilder, så bliver Hue hub Pro i stand til at registrere bevægelse uden brug af en ekstern bevægelsessensor. Det kræver mindst 3 lyskilder i et rum, for at MotionAware fungerer. Den gamle V3-bridge bliver ikke opdateret med MotionAware-funktion, da den ifølge Signify ganske enkelt ikke er kraftig nok.

MotionAware forvandler dine lyskilder til bevægelsessensorer. Foto: Philips Hue.

Hue hub Pro kan bestilles fra Philips Hues og andre danske forhandlere allerede nu. Prisen er 679 Kr. – en betydelig prisstigning i forhold til V3’erens pris på omkring 340 Kr. fra flere danske forhandlere.

Hvis du allerede har en Hue bridge, så er det muligt at migrere alle ens nuværende lyskilder og tilbehør over til den nye Hue hub Pro.

Hue dørklokke

Ligesom Hue hub Pro, så har Hue dørklokken været kendt i længere tid. Faktisk, så kunne vi som nogle af de første rapportere om dørklokken helt tilbage i marts.

Dørklokken skal ses som en udvidelse af Hue secure produktlinjen. Sammen med Hue kontaktsensorer og kameraer, så håber Hue at deres wifi-dørklokken kan være med til at cementere Hue-brandet som et robust hjemmesikkerhedssystem. Dørklokken får senere på året gratis 24-timers lagring af videooptagelser, mens AI-ansigtsgenkendelse kommer i løbet af næste år.

Selve kamerasensoren er en 2K-sensor, mens linsen er en vidvinkel-linse. Sensorens opløsning er høj nok til at ansigter bør være genkendelige, selv på afstand.

Dørklokken er kablet og kræver altså fast strøm. Der er intet indbygget batteri og opsætningsmulighederne kan derfor for nogen være begrænset. Tovejskommunikation er indbygget, ligesom at dørklokken kan registrere bevægelse og genkende pakker. Lys kan styres direkte fra kamera-skærmen eller aktiveres når bevægelse registreres.

Hue Dørklokke kameraskærm. Foto: Philips Hue.

I første omgang er man afhængig af telefonen til at give besked om besøgende ved døren, hvis ikke man har Sonos-højtalere. Det er nemlig muligt at bruge højtalerne til at give lyd, når der ringes på dørklokken. Til oktober lanceres en Smart Chime som kan bruges, hvis ikke man har Sonos-højtalere. Den kommer til at koste cirka 450 Kr (60 euro).

Hue Smart Chime lanceres senere i år. Foto: philips-hue.com

Hue dørklokke bliver tilgængelig mellem oktober og november, og prisen forventes at blive omrking 1500 Kr. (200 euro).

Nye lyskilder

Selv med dørklokker og sikkerhedssystemer, så er Philips Hue en smart-lys løsning først og fremmest. Derfor havde de også forberedt en række nye lyskilder og opdateringer til eksisterende produkter. En helt ny serie kaldet Hue essentiels blev også officielt lanceret.

Festavia

Festavia er navnet på Hues lyskæder. I år planlægger Hue at lancere to nye varianter; en permanent installation, og en Festavia-guirlandelyskæde.

LED strip

En ny lyskæde med ChromaSync-understøttelse lanceres også. ChromaSync betyder, at lyskæden understøtter lyseffekter og glidende overgang i farven. Den er tilgængelig allerede nu med en pris på XXX Kr.

Nye Hue pærer får direkte Matter-understøttelse

Indtil nu har Hue bridge været nødvendig, hvis du har ønsket at koble en Hue-pære på dit Matter smart home system. Men snart får Hues pærer Matter-understøttelse, helt uden en Hue bridge.

De første pærer med Matter, bliver deres E27-pærer. De bliver Matter over Thread, hvilket betyder at en Thread border router er nødvendig. Pærerne kommer til salg senere år, hvor de får samme pris som de nuværende E27-pærer.

Hue essentiels

Hues produkter kan ikke ligefrem kaldes billige. Selvom de for nogle år tillbage købte WiZ som et billigere alternativ til Hue, så mener de alligevel, at Hue har brug for en billige produktlinje.

Hue essentiels skal ses som indgangsprodukter til Hue-verdenen. Pærerne i essentiels-linjen har lavere lysstyrke og dårligere farvegengivelse end de øvrige Hue-produkter. Pærerne er stadig baseret på Zigbee, men med muilghed for at styre dem via Bluetooth uden brug af en Hue bridge eller Hue hub Pro.

GU10-lyskilder i Hue essentiel linjen. Foto: Philips Hue.



Andre nyheder




© Positron 2025