Nu kan du lave din egen Homey Hub ved hjælp af en Raspberry Pi
Har du en Raspberry Pi eller gammel computer liggende, så kan den nu laves om til en Homey Hub. Du får alle de samme funktioner i app’en som du kender fra den traditionelle Homey hub. Løsningen er dog ikke gratis og kommer enten til at koste et engangs- eller månedligt beløb.
17. december 2025 | Sune Kuntz
Athom har dag frigivet Homey software, så du kan lave din egen hub af en overskyden Raspberry Pi eller gammel computer. Navnet er det knap så opfindsomme Homey Self-Hosted Server. Du køre Homey software på Raspberry Pi, Windows, macOS, Docker, Synology, Unraid, QNAP, TrueNAS, og Proxmog. Athom fortæller, at enhver maskine i stand til at køre Linux bør kunne afvikle Homey software.
Nyheden kommer oven på sidste uges nyhed, hvor en ny Homey Pro med mere RAM blev afsløret.
Homey Self-Hosted Server giver adgang til alle de samme Homey apps, muligheder for flows og øvrige funktioner som en traditionel Homey Hub. Ligesom en Homey Hub, så tilføjes Homey Self-Hosted Server også til Homey app’en.
Cloud, LAN og Matter over Wifi enheder kan tilføjes uden ekstra hardware. For at tilføje Matter over Thread enheder, så kræver det en Thread border router på samme netværk – såsom en Google Nest Hub 2 eller Apple TV.
Har du massere af Zigbee, Z-Wave, IR og 433 Mhz enheder du gerne vil forbinde til din nye Self-Hosted Server, så kan du koble en Homey Bridge til netværket. De enheder som tilføjes Homey Bridge, vil automatisk dukke op til brug i din Homey server.
Den nye Homey software er dog ikke gratis, udover en prøveperiode på én måned. Herefter kræves der et månedligt abonnement på 4,99 Euro (Ca. 38 Kr.), eller et engangsbeløb på 149 Euro (Ca. 1.120 Kr). Med abonnementet følger også cloud adgang til din installation så alle dine enheder kan tilgås uden for dit netværk.
Homey Self-Hosted Server kan downloades allerede i dag. Annonceringsvideoen kan ses på Homeys YouTube herunder.
Andre nyheder
© Positron 2025



