Menu icon
Close icon





IKEA forventer at lancere 20 nye Matter produkter næste år

I et interview med The Verge, får vi et sjældent indblik i IKEAs fremtidsplaner. Vigtigst af alt, så kan vi forvente mange flere Matter produkter til næste år, mens nuværende Zigbee varianter udfases.


9. juli 2025 | Sune Kuntz

IKEA satser på Thread og Matter

IKEA har haft stor success med deres smart home produkter. Trådfri er for mange blevet synonymt med let, billig og tilgængelig smart home udstyr.

Med undtagelse af deres – nu udgået – Sonos højtalere, har alt IKEAs udstyr været baseret på Zigbee. Men med den seneste Matter opdatering til deres Dirigera hub, samt læk af nye produkter tidligere i år, har der ikke hersket tivl om at IKEAs fremtid ligger hos Matter og Thread + Wifi.

En nye variation af deres Rodret fjernbetjening lækkede tidligere i år. Foto: Homewithapple via Threads.
En nye variation af deres Rodret fjernbetjening lækkede tidligere i år. Foto: Homewithapple via Threads.

I et interview med med David Granath, ansvarlig for lys og elektronik hos IKEA, foretaget af The Verge, får vi et indblik i IKEAs fremtidsplaner med deres Trådfri og Home Smart produkter.

IKEA forventer af afløse alle deres nuværende smart home produkter med Matter varianter. Det betyder, at alle pærer, fjernbetjeninger, gardiner og sensorer bliver opdateret. Faktisk kan vi ifølge David Granath forvente op mod 20 nye Matter produkter – nogle i helt nye kategorier, som IKEA ikke har endnu.

David Granath gør det klart, at alle nuværende produkter forbliver funktionelle, selv når de ikke længere sælges. Nye fjernbetjeninger kommer også til at styre nuværende lyskilder. Der er med andre ord ingen grund til at smide dine nuværende IKEA produkter ud, når de nye produkter lanceres.

Alle produkter kommer enten til at matche eller blive billigere end de nuværende varianters pris. Vi kan forvente at se nye produkter lanceret omkring januar og frem til april. Der er mange flere interessante nyheder i interviewet, så artiklen kan varmt anbefales.

Dirigera får Matter

For kun en uge siden opdaterede IKEA deres Dirigera hub til at fungere som en Matter controller. Det betyder, at produkter fra andre producenter nu kan tilføjes IKEAs hub. Er du for eksempel ikke fan af IKEAs egen bevægelsessensor, så vil du være i stand til at tilføje en hvilken som helst anden Matter-baseret bevægelsessensor til din Dirigera hub.

Sidste uge var der tvivl om, hvorvidt IKEA også havde aktiveret den indbygget Thread-antenne, men det har matterlpha.com siden bekræftet. Thread er en mere strømbesparende kommunikationsprotokol end for eksempel wifi, hvorfor den typisk vælges til batteridrevet enheder.

Valget af Matter og Thread i fremtidige produkter, betyder også at IKEAs hub ikke bliver nødvendig, hvis du i forvejen har en Matter controller og Thread border router – såsom Homey, SmartThings hub eller en Alexa enhed.




Andre nyheder




© Positron 2025