Hvad kan vi forvente til Googles Pixel event?

Google teasede nye Pixel produkter i juni med en video og opdatering på deres amerikanske Google Store. De forventes at afsløre Pixel 9/9 Pro, Pixel Fold, Pixel Watch 3, en ny Nest termostat, samt ny Chromecast med Google TV til et event 23. august.


4. august 2024 | Sune Kuntz

Google løfter sløret for en Pixel event i august.

25 juni lagde Google en video på YouTube, hvor de teasede nyt Pixel hardware. De har også tilføjet en side på deres amerikanske Google store med samme teaser. Datoen er 13 august, som altså er tidligere i år end den sædvanlige oktober dato for nye Pixel telefoner. Hvorfor datoen ligger så tidligt har Google ikke sagt noget om, men med tanke på det store fokus der er på Google Gemini (deres nye AI) i deres teaser, så kan man let forestille sig at de vil komme Apple i forkøbet med en telefon der er markedsført på AI-funktionerne.

Google har lagt en teaser for deres Pixel hardware event på YouTube.

Vi kan med sikkerhed sige, at vi får nye Pixel telefoner at se 23 august, men hvad har Google ellers i støbeskeen? Google er notorisk dårlige til at undgå læk af nyt hardware, og i år er ingen undtagelse. Derfor tager vi et kig på, hvad der er af rygter, leaks, og hvad Google selv har bekræftet.

Pixel telefoner og Pixel Watch

Google har allerede været åben omkring nye telefoner og nye Pixel watches ved Pixel eventet. De har selv teaset Pixel 9/9 Pro og Pixel fold på X/Twitter med billeder, hvor de har givet små glimt af telefonerne.

Pixel Fold

Men selv uden Googles egne teasers, så er Google notorisk dårlige til at holde på hemmeligheder. Derfor har vi allerede leaks af alle deres telefoner, og det er efterhånden kun specs vi ikke kender. Den nye Pixel fold er endda blevet spottet i virkeligheden. Nogle af de ændringer vi kan forvente, er et redesignet kamera, mindre bezels og selvfølgeligt en opdateret processor.


Pixel Fold får blandt andet et nyt kameradesign. Billedet er angiveligt et officielt billede fra Google, som leakers har fået fingrene i.
Pixel Fold får blandt andet et nyt kameradesign. Billedet er angiveligt et officielt billede fra Google, som leakers har fået fingrene i. FOTO: Onleaks.

Pixel 9 og 9 Pro

Pixel 9 og 9 Pro få selvfølgeligt også opdateringer. Vi kan forvente en ny G3 processor, men andet end en ny processor, så ved vi ikke ret meget.

Designet på Pixel 9 og 9 Pro får for første gang siden Pixel 6 et nyt design. Siden Pixel 6 har Pixel telefonerne haft en ikonisk kamerabar på bagsiden. Baren bliver redesignet, så den ikke længere går fra kant til kant, men i stedet er en bjælke midt på bagsiden. Ligesom med Fold, så har Google ikke været for gode til at holde telefonen hemmelig, så leakers har ligeledes fået fingrene i officielle billeder af Pixel 9.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Pixel9-1024x736.png
Vi kender allerede designet på Pixel 9 og 9 Pro takket været Googles dårlige evne til at holde deres produkter hemmelige.
Vi kender allerede designet på Pixel 9 og 9 Pro takket været Googles dårlige evne til at holde deres produkter hemmelige. FOTO: Onleaks.

Pixel Watch 3

Lidt mere kedeligt bliver det, når vi snakket Pixel watch. Leakers har bekræftet, at vi får et Pixel Watch 3 at se til eventet. Uret kommer til at benytte sig af samme design, men kommer i en ny og større 45mm størrelse, fremfor blot en 41mm størrelse. Også skærmen meldes at være større end forrige ur.

Uret vil benytte den samme oplader som sidste års Pixel Watch og de samme remme. Det kan derfor være svært at se, hvordan Google vil overbevise dig om at opgradere fra sidste års Pixel Watch.

Ny Nest termostat

Sidst vi så en ny Nest termostat fra Google var tilbage i 2020. Nest termostater er ikke almindelige i Danmark, da de styrer centralvarme. Nest har endnu ingen radiatortermostater, og vi skal nok heller aldrig forvente at de lancerer en radiatortermostat.

Selvom de færreste i Danmark overhovedet kan bruge en Nest termostat, så er det stadig spændende at se nye udgivelser fra Nest, da det kan tegne et billede af Googles fremtidige smart home planer.

Takket være X/Twitter brugeren Arsène Lupin så ved vi præcis, hvordan den nye termostat kommer til at se ud. Designet er moderniseret fra forrige Nest termostater. På det lækkede billede ser det også ud til, at Google har bragt den roterende ramme tilbage, som de ellers havde fjernet fra 2020-modellen.

Den nye Nest termostat har et mere moderne design.
Den nye Nest termostat har et mere moderne design. FOTO: Arsène Lupin, X/Twitter.

Sammen med en ny termostat, så kommer Google også med en temperatursensor. Sensoren kan selvfølgeligt kobles på Google Home. Vi ved ikke, hvordan sensoren kommunikerer med Google Home, men da Google er står bag Thread og er en af firmaerne bag Matter, så ville det overraske meget, hvis ikke at sensoren kommunikeret gennem Matter over Thread.

Googles nye temperatursensor. FOTO: Arsène Lupin, X/Twitter.

Sensoren kan selvfølgeligt kobles sammen med Nest termostaterne for at kontrollerer, at der er den ønskede temperatur i ens hjem.

Om sensoren kan sættes til at kommunikere med termostater fra andre fabrikanter ved vi ikke, men det er nok ikke noget vi skal regne med.

Et nyt interface i Google Home viser, hvordan termostaten og sensoren kan kommunikere med hinanden.
Et nyt interface i Google Home viser, hvordan termostaten og sensoren kan kommunikere med hinanden. FOTO: Arsène Lupin.

Ny Chromecast med Google TV

Sidste gang vi så en større opdatering til Chromecast var i 2020, hvor Google valgte at inkludere Android TV med Google TV (Google har det med at forvirre mere end hvad er godt med navne og branding…). Chromecast var ikke længere blot en dongle man kunne caste til, men en hel set-top box med Android TV.

Helt tilbage i marts fandt 9to5google tegn på, at en ny Chromecast med Google TV var på vej gennem koden i Google Home app’en til Android. Nu har samme side fået fingrene i lækkede billeder af, hvad de mener bliver kaldet Google TV Streamer.

Google TV Streamer.
Google TV Streamer. FOTO: 9to5google.

Google TV Streamer er en efterfølger til den gamle Chromecast med Google TV. I stedet for blot at være en dongle, så ser den nye Chromecast ud til at være større. Den større form kan betyde, at processoren får en opdatering og at vi sandsynligvis kan forvente flere porte på bagsiden. Én kritik den originale Chromecast med Google TV fik var, at der ikke var mulighed for at tilslutte et ethernet stik uden køb af en adapter. Man kan håbe, at Google har inkluderet et ethernet stik denne gang.

Følg med online

Som sagt så afholder Google deres Pixel event 13 august Kl.19 dansk tid. Google plejer at livestreame deres event på YouTube, så det ville være overraskende, hvis ikke de også fulgte traditionen i år.

Så snart Google kommer med et link til deres livestream vil artiklen blive opdateret med linket.



Skriv en kommentar


Kommentarer

Google TV Streamer | Positron.dk
6. august 2024 - 14:28

[…] forudså vi, at vi fille få en ny Chromecast at se til Google Pixel event den 13. august. Men allerede i dag […]

© Positron 2024