Her er de nye Matter NFC-tags

CSA lovede tilbage i maj, at en kommende Matter-opdatering ville inkludere muligheden for NFC-opsætning. Funktionen er endnu ikke officielt lanceret, men takke været en pålidelig kilde, er logoet nu lækket.


30. maj 2025 | Sune Kuntz

Hvis du før har opsat Matter enheder i dit hjem, så er du bekendt med Matter QR- og PIN-koder. De fungerer som en nøgle til din Matter enhed som skal scannes eller indtastes, når du forbinder en nye enhed via Matter.

Tilbage i maj kunne CSA, organisationen bag Matter, afsløre Matter 1.4.1. Der var ingen nye enhedstyper at finde i opdateringen, men derimod et stort fokus på forbedring af brugeroplevelsen.

Én af forbedringerne vi kan se frem til, er muligheden for at opsætte via NFC. Det betyder, at vi hverken behøver at scanne en QR-kode eller indtaste et PIN-nummer for at oprette forbindelse.

Hvad CSA ikke viste, var designet af Matter NFC-logoet. Her er brugeren X-brugeren CyberModStudio kommet organisationen i forkøbet. Han har nemlig postet et lækket billede af logoet.

CyberModStudio har før delt oplysninger om blandt andet IKEA Home Smart, som senere har vist sig at holde stik. Der er derfor god grund til at se på logoet, som den ægte vare.

Vi kan se, at der stadig er en Matter PIN-kode under NFC-logoet. Koden skal sikre, at det stadig er muligt at opsætte en smart enhed uden NFC-chip. Det gør det samtidigt muligt at gemme Matter-koden i et dokument, så man altid har en backup.

Muligheden for NFC-opsætning kommer forhåbenligt til at betyde en mere streamlinet brugeroplevelse. Det kan til tider være svært at scanne en QR-kode, hvis den er printet med lav kontrast, mens PIN-koden er forholdsvis lang. Begge disse mindre problemer elimineres, hvis telefonen blot skal holdes i nærheden af Matter-enheden under opsætningen.



Skriv en kommentar


Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.

© Positron 2024