ENDELIG: Kameraer bliver en del af Matter

Ved at se koden på GitHub igennem, har det været muligt at få indblik i Matters næste store opdatering. Her ventes der forbedringer til eksisterende funktioner, samt tilføjelsen af nye enheder. Særligt én ny enhed er længe ventet.


3. juni 2025 | Sune Kuntz

Matter kamera

I Matters første tre år, har vi været vant til to store Matter opdateringer om året. Med Matter 1.4.1 tidligere i år, lagde CSA op til, at vi fremover skal forvente mindre opdateringer i stedet.

Det betyder dog ikke, at CSA ikke arbejde på højtryk for at færdiggøre den næste store opdatering. Ikke overraskende, kan vi forvente at næste Matter opdatering bringer standarden op til 1.5.

Takket være matteralpha.com ved vi endda, hvad vi kan forvente i næste iteration – og især én meget efterspurgt enhedstype tilføjes til Matter.

De nye enheder

Et større fokus på udendørs sensorer

Har du en have du passer særligt på gennem dit smart hjem, så bliver du glad for at høre om de første nye enheder i Matter 1.5. Helt specifikt, så får jordfugtsensorer og sprinklersystemer deres egne kategorier.

Jordfugtsensorer er netop det – en sensor der måler fugt, og ofte temperatur, i jorden. Det var allerede muligt at tilføje temperatur- og fugtighedssensorer gennem Matter, men nu fremstår de som deres helt egen type i dit smart home system.

Et sprinklersystem er derimod lidt mere avanceret. Her skriver MatterAlpha, at de forventer mulighed for at styre zoner, timere og mængden af vand der vandes med.

Et godt eksempel på to af disse typer der allerede eksisterer – dog uden Matter – er ThirdRealitys soil sensor og watering kit. Du kan se min anmeldelse af disse på YouTube herunder.

Skabslåger, døre og vinduer

En af de lidt mere unikke tilføjelser til Matter 1.5, bliver muligheden for at styre døre, skabslåger og andre ting der kan åbnes og lukkes.

Tilføjelsen sker som en udvidelse af Matters eksisterende låse og gardin-enhedstyper. Ligesom disse, forventes det at det bliver muligt at justere åbningsgrad.

Den fulde liste af nye åbningstyper:

  • Markiser.
  • Afspærringer (formentlig bomme).
  • Persienner.
  • Skabslåger.
  • Døre.
  • Garagedøre.
  • Porte.
  • Pergolaer.
  • Afskærmninger (formentlig insektskærme).
  • Skodder.
  • Vinduer.

Klimakontrol

Det er allerede muligt at tilføje termostater gennem Matter. Tados X er et godt eksempel på termostater, som forbindes gennem Matter over Thread.

Med Matter 1.5 forbdres Matters klimakontrol ved tilføjelsen af fugtere og affugtere. Derudover bliver termostatstyring også tilføjet.

Med termostatstyring forventes det, at kontrolpaneler kan kobles direkte til termostater uden brug af en hub. Muligheden kaldes binding og eksisterer allerede i Matter, men bruges sjældent. Forhåbenligt ser vi flere muligheder for binding med en dedikeret enhedstype.

Aqaras W100 er en eksisterende klimakontrol-enhed. Den fungerer dog bedst via Zigbee gennem deres egen hub.

Forbedret energimonitorering

Muligheden for at overvåge strømforbrug blev introduceret i Matter 1.3. Med den næste opdatering bliver kategorien forbedret ved blandt andet at tage højde for tarrifer og muligheden for at tilføje elmålere til elskabet.

Kameraer

Endelig er de på vej! Kameraer bliver angiveligt en del af Matter 1.5. Der sendes meget data når der skal streames fra kameraer, og det er datamængden som har forsinket kameraer så længe.

Matter kameraer kommer til at streame gennem WebRTC – en eksisterende open source streaming teknologi. Der eksisterer allerede WebRTC kameraer, men de kan godt være besværlige at sætte op for dem som ikke er særlig tekniske.

Udover kameraer, så bliver lydenheder en komplimentær del af kamera-kategorien. På den måde kan dørklokken give lyd, når nogen ringer på, ligesom det bliver muligt at lave to-vejs kommunikation.

Vi skal nok ikke forvente at de store spillere på markedet – Google Nest, Ring, Arlo – kommer til at understøtte Matter i deres kameraer forløbigt. Deres forretningsmodel er simpelthen for afhænigge af månedlige abonnnomenter.

Forvent ikke noget forløbigt

MatterAlpha reporterer ikke om nogen forventet udgivelsesdator for Matter 1.5. De gør dog opmærksomme på, at med CSAs nyligt ændret strategi til mindre, mere hyppuge udgivelser, så er Matter 1.5 nok ikke lige rundt om hjørnet.

SmartThings og Home Assistant plejer at være de første til at opdatere deres platforme til at undestøtte nye Matter udgivelser. Google, Apple og Amazon er somregel de sidste.



Skriv en kommentar


Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.

© Positron 2024