Menu icon
Close icon





Droneproducent DJI tilslutter sig Matter-alliancen

Droneproducenten DJI har tilsluttet sig CSA. Tilslutningen kommer oven på den nylige lancering af deres robotstøvsugere. Det er endnu uvidst, om Matter kommer som opdatering til nuværende modeller eller om vi skal vente på nye produkter.


29. januar 2026 | Sune Kuntz

DJI ROBO Matter

Droneproducenten DJI har tilsluttet sig CSA (Connectivity Standard Alliance), som er organisationen bag Matter standarden. Udover at kunne påvirke fremtidige Matter opdateringer, kan DJI nu også udvikle produkter der understøtter standarden.

Droner er som bekendt ikke en del af Matter-standarden, så det er mest sandsynligt, at firmaet har tilsluttet sig organisationen oven på deres nyligt lanceret ROMO-serie af robotstøvsugere. Robotstøvsugere blev en del af Matter med Matter 1.2 opdateringen i 2023.

ROMO-serien kan på nuværende tidspunkt kun styres gennem DJI Home app’en. Det står ikke klart, om medlemskabet af CSA betyder at nuværende ROMO støvsugere bliver opdateret til Matter, eller om Matter reserveres til fremtidige modeller.

Matter betyder, at støvsugerne kan forbindes til andre smart home platforme. De fleste store spillere på markedet understøtter allerede Matter 1.2, så uanset om du er Homey, SmartThings eller Home Assistant bruger, kan støvsugeren integreres i dit system.

Du slipper dog ikke helt for DJIs app. Matter giver nemlig kun mulighed for at starte, stoppe, ændre rengøringsmetode eller styre hvilke rum støvsugeren skal rengøre. Kort og no-go zoner kan altså ikke konfigureres i andre apps end producentens egen, hvilket må siges at være en vigtig del af robotstøvsugeres funktion.

ROMO-Serien

ROMO-støvsugeren kommer i tre varianter, som alle er tilgængelige fra DJIs Danske webshop:




Andre nyheder




© Positron 2025