Menu icon
Close icon





Bambu Lab giver smugkig på ny P2S 3D-printer

Efterfølgeren til P1S bliver afsløret i næste uge. Udover navnet på den nye printer, er der dog ikke meget information fra BambuLab, som kun har udmeldt dato og klokkeslet for annonceringen.


9. oktober 2025 | Sune Kuntz

Vi skal ikke længere tilbage end til august, hvor Bambu Lab sidst udgav en ny 3D-printer. Dengang var det H2S, lillebroren til flagskibsmodellen H2D, som blev offentliggjort.

Bambu Lab hviler imidlertid ikke på laurbærrene, og de har tilsyneladende arbejdet på endnu en opgradering forud for H2D og H2S. Det skriver de på X.

Denne gang er det indgangsmodellen P1S, som får en afløser. Ikke overraskende får den nye printer navnet P2S, men derudover ved vi ikke mere.

Bambu Lab afslører printeren tirsdag d.14 oktober klokken 15 dansk tid. På deres hjemmeside kan du skrive dig op til at modtage besked via mail, så snart printeren afsløres.




Andre nyheder




© Positron 2025